Ribelund 100 år

Den 5. november 2007 blev Ribelund 100 år!

Den 5. november 2007 blev Ribelund 100 år!

Dette blev naturligvis fejret med forskellige arrangementer året igennem. Fødselsdagen blev skudt igang med et arrangement, hvor 100 års plakaten ( malet af Laila ), blev afsløret – Det store brugermaleri blev afsløret og vort 100 års Jubilæumsskrift blev udgivet.

En teatergruppe opførte musicalen "Haveje" flere gange for fulde huse.
Den årlige Ribelund March blev afviklet med rigtig mange deltagere.
Der var pårørendefest, hvor der blev plantet et træ på en af vores plæner, skænket af pårørendeforeningen.

Den 15. juni var der et stort åbent hus arrangement, hvor alle interesserede kunne blive vist rundt på området, besøge museet, komme på skattejagt m.m. samt se eller gense musicalen "Haveje".

Der var Ribelund Festival med ekstra fint program. Personalefest og sidst men ikke midst royalt besøg den 5. november, hvor HKH Prinsesse Benedikte gæstede Ribelund og blev den første, der fik overrakt vores 100 års jubilæumsbog – "Livet længe leve".

Efter det royale indslag var der stor fest for beboerne om aftenen – skudt igang af et kæmpe festfyrværkeri.